RouDem's opbygning

RouDem er designet efter IP55-standarden, hvilket betyder at kabinettet er støv-, fugt- og vandtæt. Det betyder også, at de indvendige komponenter er beskyttet og tåler -20 til +80 grader. RouDem består af flere lag, hvor den set fra bunden består af et monteringsbeslag som har en Ø38mm åbning, der gør det muligt at montere RouDem på et standard antennebeslag for installation udendørs og højt. I bunden af RouDem sidder indgangen til SIM-kortet og netværkskablet. Kernen i RouDem er den roterende del, som gør, at RouDem selv peger mod den mobilmast med bedst kapacitet, og samtidig omformer mobilsignal til internet på den mest optimale måde. Toppen består af to skaller, der er med til at gøre RouDem bestandig overfor alt slags vejr.

Hvordan adskiller RouDem sig?

MiWire RouDem består af en række centrale elementer, der adskiller produktet for, hvad der ellers findes på markedet.

  • RouDem designet til et udendørs liv og er forberedt for installation på et standard antennebeslag med en rørdiameter på 38 mm.

  • RouDem har en retningsbestemt antenne, der automatisk peger mod den mobilmast med bedst kapacitet

  • Antenne og modem bygget sammen, så man undgår tab i omformningen af mobilsignal til internet. 

  • RouDem er nem og enkel at installere, da den forsynes med strøm fra en almindelig stikkontakt gennem en medfølgende PoE adapter og 10 meter kabel. Det samme kabel sørger både for strøm op til RouDem og for internetforbindelse ned i huset.

Derudover indeholder RouDem også en række andre elementer, der får tingene til at fungere i praksis:

  • En WiFi router der skaber RouDem's eget WiFi

  • En GPS-enhed, der fastslår den aktuelle position og et kompas, som hjælper med retningen til mobilmasten.

  • En motor, der drejer antennen hurtigt og præcist hen mod mobilmasten.

  • En rundstråleantenne, der sikrer en forbindelse, der altid er mindst lige så god forbindelse som en standard mobil internetforbindelse, og som sikrer forbindelsen, mens den automatiske retningsbestemte antenne drejer sig på plads i forhold til mobilmasten.

  • Batteri til 8-20 timers drift uden strøm  

Hvorfor en retningsbestemt antenne?

En almindelig mobilantenne, som du finder i smartphones, tablets og almindelige mobile modems, sender og modtager signalet i alle retninger. Det er fordi man på forhånd ikke ved, hvordan enheden vender i forhold til mobilmasten. Det betyder at signalet sendes ud i alle retninger med lige meget styrke, og at en meget stor del af signalet går tabt. Modtagelsen af signalet fra mobilmasten er ligeledes svagt, da antennen skal opfange signal fra alle retninger. En retningsbestemt antenne fungerer ligesom en tragt, hvor man både koncentrerer det signal, man modtager, og det signal man sender. På den måde kommer der en meget kraftigere forbindelse mellem RouDem og mobilmasten, end med en traditionel antenne.

Hvor meget forstærker MiWire RouDem mobilsignalet?

Signalstyrken vises i dBm, hvilket er en måleenhed for signaleffekt i elektronisk udstyr. Jo større negativ værdig, des dårligere er modtageforholdene. Dette betyder at -80 dBm er dårligere end -75 dBm. Et godt mobilsignal afhænger af tre parametre: 

RouDem tager forbehold for alle tre parametre og kan med sit design og tekniske egenskaber øge signalstyrken med omkring 20-30 dBmDu kan altså gå fra at have tæt på intet signal på din adresse til have en tilstrækkelig signalstyrke, som kan give dig en hurtig og stabil internetforbindelse. Du kan selv tjekke signalstyrke på din smartphone ved at gøre følgende:

Android

Tryk på Menu-knappen og vælg ”indstillinger”

– Rul helt ned til bunden af listen, og vælg ”om telefonen”

– Tryk menuvalget ”status”

– Signaleffekten i dBm vises nu på skærmen

iPhone

Gå ind i det numeriske tastatur, som du bruger til at ringe

– Tast *3001#12345#*

– Tryk derefter ”Ring” op

– Tallet vises så i øverste venstre hjørne

Reference Signal Received Power (RSRP) i dBm versus tilsvarende signalstyrke i lægemandsbetingelser.

Design og tekniske egenskaber

Modtagerforhold: Line-of-Sight/Near-Line-of-Sight

RouDem er designet til et udendørs liv for at opnå optimale modtagerforhold. Det mest optimale modtagerforhold er når man kan se masten (Line-of-Sight), men det kan man sjældent opnå på grund af vægge, træer og bygninger. Derfor søger man i stedet at kunne se masten så godt som muligt (Near-Line-of-Sight) ved at installere RouDem udendørs og højt. Afhængig af bygningstype, materiale og transmissionsfrekvens vil de materialer mobilsignalet skal igennem reducere signalet med omkring 5-20 dBi. 


Placering: Installation udendørs og op over tagryggen

Der sker en stigning i signalstyrken, når man rykker en antennnen udenfor og kommer nogle meter op over jordoverfladen. 


Antenne(r): Retningsbestemt antenne, der automatisk peger mod mobilmasten

Der sidder faktisk to antenner i RouDem; en retningsbestemt antenne og en rundstråleantenne. Rundstråleantennen bruger RouDem til at undersøge hvilke mobilmaster, der er i området og den retningsbestemte antenne bruges efterfølgende til at koble sig på den mobilmast med den bedste kapacitet. RouDem positionerer sig selv automatisk ved hjælp af en motor og en GPS, der lokaliserer mobilmasterne. Grundet den retningsbestemte antenne undgår man også unødig støj fra de omkringliggende master og koncentrerer dermed signalet, så man opnår et usædvanligt højt gain på 3-11 dBi og signal/støj-forhold.